Som databehandler går CleanManager forrest, for at garantere en sikker behandling af persondata. Med en ISAE 3000-erklæring har alle brugere af CleanManager en garanti for, at alle krav, der stilles til håndtering af persondata, er overholdt.
En ISAE 3000-erklæring er brugernes garanti, for at CleanManager lever op til kravene i persondataforordningen. Erklæringen er resultatet af en gennemgang fra en uvildig revisor af, at persondata behandles forsvarligt, og at der hos databehandleren er opstillet tilstrækkelige interne procedurer og kontroller, til at imødegå kravene i persondataforordningen (GDPR).
CleanManager kan med en ISAE 3000-erklæring stille sikkerhed for, at kundernes data er i sikre hænder, fortæller Jakob Witte Larsen, der er certificeret i persondataret.
»Som databehandler har vi et stort ansvar for, at vores brugeres data håndteres sikkert og forsvarligt. Med så mange interne systemer, og forskelligt data registreret i en virksomhed nu til dags, er det ikke uvæsentligt, at man kan stole på sine IT-leverandører, da det kan have store konsekvenser, hvis data skulle blive stjålet eller gå tabt,« siger Jakob Witte Larsen, ejer og udviklingschef hos CleanManager.
»Vi er derfor hos CleanManager stolte af at kunne præsentere en ISAE 3000-erklæring til vores kunder, som endnu en sikkerhed for at vores kunders data er i sikre hænder,« siger Jakob Witte Larsen.
Krav om tilsyn med databehandlere
Persondataforordningen stiller krav om, at alle virksomheder skal indhente en databehandleraftale fra de eksterne databehandlere (IT-leverandører), de benytter til behandling af persondata. Virksomhederne skal samtidig føre tilsyn med, at databehandleraftalerne overholdes.
En ISAE 3000-erklæring kan fungere som kontrol for, at persondataforordningen overholdes, og at databehandleren opfylder kravene i databehandleraftalen. Med erklæringen har CleanManager gjort det nemt for deres kunder, at føre tilsyn med, at de overholder databehandleraftalen samt kravene i persondataforordningen (GDPR).
Om CleanManager
CleanManager udvikler og leverer et administrationssystem (CleanManager) til rengørings- og servicevirksomheder i det private og offentlige, med henblik på, at gøre det administrative arbejde enklere og mere effektivt for kundevirksomhederne.
I systemet kan kunderne håndtere administrative opgaver, såsom fordeling af arbejdsopgaver, timeregistrering for medarbejdere, løn- og faktureringsgrundlag m.m.
Løbende arbejde med persondataforordningen
Erklæringen er blot endnu et trin i det arbejde, CleanManager igangsatte for omkring 2 år siden, i forbindelse med den nye persondataforordning. Op til forordningens ikrafttræden den 25. maj sidste år, udformede virksomheden bl.a. en håndbog specifikt til rengørings- og servicebranchen. Den giver med information og konkrete trin, som kunne hjælpe virksomheder til at blive klar til de nye regler.