En hyldest til hverdagens helte.
En overskrift der for nogen, minder om en valgkamp i udlandet end om den danske rengøringsbranche.
Hos CleanManager har vi den filosofi, at vi gerne vil være med til at gøre det nemmere at drive rengøring, og generelt en nemmere hverdag for alle ansatte. Erhvervet og ansatte møder mange fordomme, og som en politiker på et tidspunkt, uheldigt udtalte, er et job alle kan klare – uagtet deres kompetencer.
Ovenstående er et meget godt eksempel på, at disse fordomme og holdninger er med til at skabe et erhverv som faktisk er meget krævende, både rent fagligt men også mentalt. Det er ikke uden grund at vi i rengøringsbranchen ser en tendens til at langt flere sygemeldes med stress end i andre brancher.
Kvalitet eller kvantitet
Rengøring er en branche hvor du både kæmper imod kvalitet og kvantitet. Langt de fleste har fokus på at de vil have gjort rent billigst muligt og alligevel, så skal kvaliteten være ”i top”. Denne virkelighed betyder ofte at rengøringspersonalet skal leve op til uvirkelige krav, for at sikre fastholdelse af kunder samtidig med at tiden skal tilpasses til at det også medfører en vis profit.
Mange tænker f.eks. ikke over hvad det betyder at de bruger ”lidt ekstra tid hos en kunde” – men et kvarters ekstra rengøring med daglig rengøring betyder faktisk et årligt tab på 12.600 kroner – så kan man begynde at gange det op med antallet af kunder.
For mange kan det være afgørende for, om de har en sund forretning at de reelt får betaling for den tid de bruger, og at medarbejderne reelt har de opgaver der er realistiske for den afsatte tid, så husk at sikre dig at kunden er med på hvad det er de køber, så du både sikre dine medarbejdere ikke skal stresse for at nå det hele, og du får betaling for den tid dine medarbejdere reelt bruger.
Rengøring i dag
I de seneste måneder har mange erfaret at rengøring er et vigtigt hverv som skal varetages med stor omhu, for at sikre sig en hygiejne i top, der hvor andre arbejder eller hvor børn passes.
For blot nogle måneder siden, havde ingen af os hørt om hverken Coronavirus eller Covid-19, og vidste hvor stor indflydelse disse to ord ville få på den hverdag vi kendte som ”normal”.
Men i dag, to måneder efter at hele Danmark blev lukket ned og flere brancher blev kastet ud i afskedigelser og uvished, er ingen længere i tvivl om hvad disse to ord betyder. Til gengæld er der færre der kan fortælle hvad en ”normal” hverdag er. Det vi bare ved er at tingene har ændret sig, fra det vi kendte og til det vi nu skal vænne os til.
Hverdagens helte
Der har været meget fokus på hverdagens helte, i form af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet, som har arbejdet hårdt for at vi kommer godt igennem krisen. Men vi mener faktisk også at vi alle bør hylde rengøringsheltene!
Vi er gået fra at have fokus på hvorvidt der var pletter på gulvene, til at vi i højere grad nu fokuser på at der er hygiejnisk rent, så vi undgår smitte og yderligere restriktioner i vores land.
Derfor tror vi på at vi alle sammen, med afstand, kan bidrage til at gøre ”Cleaning great again….”.