Bæredygtighed og miljøbevidsthed vinder mere og mere frem i vores liv, og således står rengøringsvirksomheder ligesom alle andre over for en ny udfordring: klimaregnskabet.
I første omgang er det afgørende at forstå forskellen mellem et klimaregnskab, klimarapport og en ESG-rapport, så lad os få det afklaret med det samme:
- En ESG-rapport dækker en analyse og evaluering af alle tre områder for bæredygtighed, nemlig klima, det sociale og ledelse (Environmental, Social, and Governance) i din virksomhed.
- En klimarapport dækker kun selve analysen og evalueringen af “E”’et, altså hvilken påvirkning din virksomhed har på klimaet.
- Klimaregnskabet omhandler de indsamlede regnskabstal vedr. din virksomheds CO2- forbrug. I selve klimarapporten omskriver du også, hvilke mål og strategier i har på baggrund af jeres klimaregnskab.
Mens vi i øjeblikket kun ser krav til om en klimarapport, peger tendensen mod, at ESG-rapportering vil blive en forpligtelse om et par år.
Men “den tid, den sorg” – for nu skal vi fokusere på det, der er mest presserende: Hvad skal du vide for at kunne lave et klimaregnskab- og rapport for din rengøringsvirksomhed.
Hvad skal et klimaregnskab bruges til?
Forestil dig et klimaregnskab som din virksomheds miljøtermometer. Den måler hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, din virksomhed direkte og indirekte sender op i atmosfæren. De direkte udledninger er de udledninger du selv producerer, medens de indirekte er hvad dine leverandør, kunder eller lignende forbruger.
Klimaregnskabet udarbejdes hvert år, så du kan følge din virksomheds udvikling. Herudover kan du med et klimaregnskab finde ud af hvorhenne du udleder mest CO2 og hvor i på kort eller langt sigt kan arbejde med at reducere jeres forbrug. Eksempelvis, vil jeres strømregning forandre sig, hvis I fra det ene til det andet år skifter jeres lampers el-pærer til de mere strømbesparende LED-pærer.
Klimakompasset er din klimalommeregner
Næsten alle handlinger, direkte eller indirekte, producerer CO2. Dem som ikke direkte producerer CO2 bliver omregnet til en CO2 værdi i dit klimaregnskab for at gøre det nemmere at måle og sammenligne ens udledninger med hinanden.
En omregning til CO2 kaldes en CO2-ækvivalent. Lad os prøve at forklare det igennem et eksempel:
Når du køber et abonnement til CleanManager softwaren til din virksomhed, udleder du ikke direkte CO2. Selve produktionen af software og brugen af denne kræver dog stadigvæk et energi- og ressourceforbrug, som skal omregnes til CO2 i dit klimaregnskab.
For eksempel, kræver det ressourcer at udvikle en software, materialer at få bygget en computer og strøm til at have en server med dine data kørende.
Denne udledning af energi og ressourcer angiver du i dit klimaregnskab igennem den abonnementspris du betaler for din CleanManager. Prisen skal omregnes til CO2 – det kan klimakompasset hjælpe dig med.
Klimakompasset er et et frit tilgængeligt værktøj, lavet af Erhvervsstyrelsen. Det hjælper dig med at holde styr på dine klimatal og få omregnet aktiviteter til CO2-ækvivalenter.
Herudover er klimakompasset en enkel platform til at samle, omregne og få et overblik over dine klimaregnskabstal i.
Det eneste det krævet er et MitId-Login til jeres virksomhed. Du kan finde flere oplysninger og oprette en bruger på klimakompassets hjemmeside.
Din virksomheds CO2-forbrug deles op i scopes
Tidligere i teksten forklarede vi, at der er forskel på de CO2-udledninger jeres virksomhed selv (direkte) producerer, og dem som indirekte er del af jeres klimatal. For at kunne vise en tydelig opdeling i jeres regnskab, fordeles jeres udledninger i tre kategorier kaldet scope 1, 2 og 3.
Scope 1
Scope 1 beskriver alle aktiviteter, som I selv kontrollerer, f.eks. hvis jeres virksomhed har egen varmeanlæg, kører i virksomhedsejede køretøjer, osv.
Scope 2
Scope 2 udgør jeres el og varmeforbrug, og medmindre I har eget anlæg. For de fleste vil tallene komme udefra, og kunne blive oplyst fra jeres forsyningsselskaber eller udlejere, hvis ikke I selv ejer bygningen.
Scope 3
For at forklare det meget enkelt, så er scope 3 alt det vi køber som andre har lavet. Dette gælder både for fysiske varer eller serviceydelser, f.eks. en revisor, fragt af pakker eller indkøb af rengøringsmidler.
Scope 3 udgør ca. 80-90 % af virksomhedernes udledning.
Det allervigtigste er at du på nuværende tidspunkt får styr på dit scope 1 og 2. Scope 3 lige nu ikke er et lovkrav for dit klimaregnskab.
Dermed ikke sagt, at det ikke kan være en god ide at komme tidligt i gang med scope 3. Det kan tage op til flere år at få samlet alle oplysninger, som jeres scope 3 dækker over.
Hvordan bygger du din klimarapport op?
Inden du begynder at skrive din klimarapport, er det vigtig at du er opmærksom på følgende:
- Det er helt i orden, at du ikke kan oplyse alle data i din rapport. Klimarapporten skal være et værktøj til at vise og kunne planlægge ens fremtidige klimaindsatser. Derfor er det meget vigtig at du er transparent i din rapportering. Vær ærlig med de oplysninger i har og ikke har, og beskriv hvorfor I mangler data. Hvis ikke du kan få fat i noget data, så laver du en plan for hvordan du i fremtiden vil få fat på de data.
- Beskriv hvis den måde I indsamler data på forandrer sig fra det ene år til det næste. Når jeres måde at indsamle data ændrer sig, påvirker det om I kan sammenligne dem med de forriges års data.
- Bestem på forhånden omfanget af jeres rapport. Hvor mange scopes skal den inkludere? Skal alle afdelinger I jeres virksomhed inkluderes i dette år?
Planlæg i forvejen hvad der er realistisk at kunne. Det vil blive en stor hjælp til at optimere indsamlingen af data og udformningen af din klimarapport.
En skabelon til din klimarapport
For at gøre dit arbejde lidt nemmere, har vi udarbejdet en skabelon til din klimarapport.
Den skal hjælpe dig med at få en kort og grundig forståelse for, hvilke afsnit du bør inkludere i din rapport.
