Hygiejne, Kursus, Kvalitet, Uddannelse, Udvikling

Medarbejderudvikling for tosprogede – øget trivsel på arbejdspladsen

medarbejderudvikling tosprogede

Det er dine medarbejdere, der afgør kvaliteten af din service. Derfor giver det mening, at du i dit rengøringsfirma tænker på medarbejderudvikling. Jeg giver dig 3 konkrete råd til, hvordan du kan udvikle og styrke samarbejdet med dine rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund end dansk.

Kvaliteten af en rengøringsassistens arbejde afhænger ikke af, om han eller hun taler godt dansk. Men sproget kan have stor betydning for, om din medarbejder er i trivsel på arbejdspladsen. Det kan have både menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis du har dårlig medarbejdertrivsel i dit rengøringsfirma. Medarbejderudvikling kan være nøglen til bedre trivsel – også når det kommer til tosprogede.

Rengøringsbranchen er en af de brancher, som er særlig god til at ansætte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk. Men det er ikke uden udfordringer. Sprogbarrieren kan skabe afstand mellem leder og rengøringsassistent, og det kan give dårlig trivsel på arbejdspladsen.

Men det kan du undgå!

Det kræver, at du sætter fokus på medarbejderudvikling for dine tosprogede medarbejdere.

Og inden du tænker, at det har du for travlt til – så tænk lige igen. For hvorfor er det nu, du har travlt? Har en medarbejder meldt sig syg? Eller har du en utilfreds kunde, som skal have ekstrarengøring?

Jeg tror, du ved, hvor jeg vil hen.

Jeg har samlet nogle råd og konkrete tilbud til lige netop dig, som leder et rengøringsfirma eller en rengøringsafdeling med tosprogede rengøringsassistenter.

Det får du ud af medarbejderudvikling for dine tosprogede medarbejdere

  • Du får lettere ved at kommunikere med dine medarbejdere
  • Du opbygger tillid mellem leder og medarbejder
  • Du styrker sammenholdet og trivslen på arbejdspladsen
  • Du mindsker risikoen for sygemeldinger
  • Du får selv mere tid og overskud

Lyder det ikke meget godt?

Jeg har samlet 3 konkrete tilbud, du kan give dine tosprogede ansatte:

1. Kursus i daglig erhvervsrengøring og dansk kultur
2. Undervisning i dansk og digital
3. Digitale hjælpemidler til rengøringsassistenter

Forsvinder alle de sproglige udfordringer så? Ikke nødvendigvis, men det kan være starten på bedre trivsel på arbejdspladsen for dine tosprogede.

Kursus i daglig erhvervsrengøring og dansk kultur

AMU Fyn tilbyder kurser i daglig erhvervsrengøring rettet mod medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk. Kurset henvender sig til medarbejdere som arbejder med rengøring eller som ønsker at arbejde med erhvervsrengøring. Kurset kombinerer faglighed og dansk.

Rengøring

Efter kurset kan deltageren under vejledning ved rengøring af forskellige lokaler og materialer læse og forstå en arbejdsplan på dansk. Medarbejderen vil kunne udføre daglig og ugentlig erhvervsrengøring og opnå viden om:

  • egnede rengøringsmidler og den korrekte dosering
  • snavstyper
  • materialetyper
  • rengøringsmidlernes hovedgrupper
  • hensyn til miljøet
  • vandets hårdhed
  • rengøringsvogne og redskaber til daglig rengøring, herunder
  • mopper
  • rengøringsklude
  • småredskaber
  • almindelige maskiner, herunder
  • støvsugere
  • gulvvaskemaskiner
  • skumrengøringsudstyr

Ergonomi og arbejdsmiljø

Medarbejderen vil også lære at bruge kroppen ergonomisk korrekt i forhold til arbejdet, samt at planlægge arbejdet så belastninger på kroppen mindskes. I forbindelse med arbejdsmiljø, vil medarbejderen lære at:

  • bruge kroppen rigtigt i forhold til arbejdet
  • planlægge arbejdet så belastninger på kroppen mindskes
  • anvende personlige værnemidler
  • udføre hverdagsførstehjælp
  • genkende indholdet i en førstehjælpskasse
  • kende til arbejdspladsens evakueringsplaner

Hygiejniske rengøringsmetoder

I forbindelse med hygiejniske rengøringsmetoder vil medarbejderen lære at:

  • arbejde ud fra basiskendskab til mikroorganismer
  • arbejde ud fra basiskendskab til smittekilder og smitteveje
  • begrænse smitte og gensmitte med hygiejniske rengøringsmetoder
  • arbejde med hygiejniske rengøringsmetoder

Medarbejderen vil i øvrigt lære om vigtigheden af personlig hygiejne, og hvordan der ydes en god service overfor kunden. Medarbejderen bliver også i stand til at genkende fagudtryk på en arbejdsplan f.eks. daglig, ugentlig og periodisk rengøring samt metodebeskrivelser. Udover de faglige kompetencer medarbejderen udvikler på kurset, vil de også få en forståelse for dansk kultur. De vil lære at forstå vigtigheden af stabilitet, fleksibilitet, socialt samvær og intern kommunikation.

Du finder kurset i daglig erhvervsrengøring hos AMU Fyn.

Voksenundervisning i dansk og digital

En meget konkret ting du kan gøre, for at integrere dine medarbejdere i rengøringsfirmaet er at bryde sprogbarrieren mellem jer. Det kan du gøre, ved at tilbyde din medarbejder undervisning i dansk.

Danskundervisning for tosprogede

VUC Fyn tilbyder danskundervisning målrettet medarbejdere med anden sprogbaggrund end dansk.

Medarbejderen vil få et bedre kendskab til danske ord og dermed et større ordforråd. Medarbejderen vil blive bedre til mundtlig dansk og til at føre en samtale på dansk. Det er en fordel, hvis din rengøringsassistent skal kommunikere med kunder og kolleger.

Brug af digitale værktøjer

VUC Fyn tilbyder også undervisning i it og brug af digitale værktøjer. Her kan medarbejderne bliver bedre til at forstå, hvordan it og digitale værktøjer anvendes på arbejdspladsen.

Digitale hjælpemidler kan bl.a. være med til at gøre medarbejderens hverdag lettere og styrke kommunikation og vidensdeling i rengøringsfirmaet.

Se hvordan rengøringspersonalet i Nyborg Kommune fik en lettere hverdag med implementeringen af et nyt digitalt værktøj.

app til rengøringsassistenter

Digitale hjælpemidler

Udover undervisning kan digitale hjælpemidler være en hjælp for både serviceledere og rengøringsassistenter. CleanManager har udviklet en app specielt til rengøringsassistenter.

App til rengøringsassistenter

I appen kan assistenten finde alle relevante oplysninger om din opgave, deribland rengøringsplaner, opgavebeskrivelser, produktdatablade og meget mere.

Appen understøtter flere sprog, som medarbejderen selv vælger.

Appen kan også bruges til at tjekke ind og ud på opgaver. Du får fuldt overblik over, hvor meget tid der bliver brugt hos kunden. Du kan i øvrigt få alarm, hvis der ikke tjekkes ind eller ud på en opgave, så du kan reagere hurtigt. Det giver en sikkerhed for både dig og din medarbejder.

Rengøringsplaner med piktogrammer

Rengøringsplaner kan spare dig for tid, når du skal oplære nye medarbejdere eller afløsere. Men det kan også være en hjælp til medarbejdere, som ikke taler flydende dansk. Med piktogrammer kan du gøre rengøringsplanerne lette at forstå på tværs af sprog. På CleanPlan kan du lave gratis rengøringsplaner med piktogrammer. Rengøringsplanerne er lette at forstå, da opgaverne beskrives med både ord og piktogrammer som illustrerer, hvordan opgaven skal udføres.

Det var de 3 konkrete tilbud, jeg havde samlet til dig.

Jeg håber, at du er blevet motiveret til at sætte fokus på medarbejderudvikling i dit rengøringsfirma.

Se også artiklen 4 gratis værktøjer til rengøringsbranchen, hvor du bl.a. får et gratis værktøj til bedre kommunikation med dine tosprogede rengøringsassistenter.

Del artikel

Har du hørt det nyeste?

Ved at indtaste e-mail og klikke jo tak, tillader du at vi må sende information om nye blogindlæg samt nyhedsbreve til dig.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Vi deler aldrig dine kontaktoplysninger med andre.